EM -Munter Wohlers: Jeg er klar, DBU
2011-10-05 07:35:33
Foto:

Munter Wohlers: Jeg er klar, DBU

Horst Wohlers var i 1990 i 26 timer uofficiel dansk landstræner. Den 61-årige tysker husker tilbage på tiden, og er klar til at tage endnu en tørn for de rød-hvide.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den største landstrænerfarce i Danmark nogensinde udspillede sig i 1990, hvor Sepp Piontek skulle afløses. DBU fandt i Tyskland Horst Wohlers, som man mente var den perfekte kandidat, og man indkaldte til pressemøde for at præsentere tyskeren.

Der var dog et enkelt problem. Wohlers havde et år tilbage af sin kontrakt med Bayer Uerdingen, og tyskerne ville ikke slippe træneren. Dermed blev Wohlers landsholdskarriere i Danmark reelt kun på 26 timer som uofficiel landstræner.

Næste sommer er det så Morten Olsen der skal afløses, og en smilende Wohlers melder sig over for Ekstra Bladet klar.

- Mig som dansk landstræner? Ja, mange syntes jo, det lød absurd for 21 år siden, så det er vel hverken mere eller mindre absurd i dag, siger Wohlers til avisen.

Wohlers står i øjeblikket uden job, men han fortæller dog, at han forhandler med bosniske Olimpik Sarajevo. Så hvis DBU ikke igen skal i en Wohlers-klemme, skal der handles hurtigt.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce