Intertoto Cup -Nielsen: Gent favoritter mod AaB
Foto: Vlaamse Minivoetbalfederatie
2007-07-15 14:56:49
Foto: Vlaamse Minivoetbalfederatie

Nielsen: Gent favoritter mod AaB

Gent er favorit til at gå videre i Intertoto Cuppen på bekostning af AaB, mener den tidligere Gent og AGF-spiller Anders Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter to uafgjorte kampe imod finske FC Honka, lykkedes det AaB at komme videre i Intertoto Cuppen på reglen om udebanemål. I næste runde venter belgiske Gent, der overbevisende sendte nordirske Cliftonville ud med 6-0 samlet.

Danske Anders Nielsen har selv spillet 107 kampe for den belgiske klub, og bor i landet hvor han driver en fodboldskole. Han mener at Gent er favoritter til at gå videre.

- Jeg vil vurdere AaBs chance til at være ca. 40 %. Gent havde en rigtig god sæson sidste år, og de har fået en endnu bedre træner nu i Trond Sollied, vurderer den tidligere AGF’er overfor bold.dk.

Det er især klubbens offensiv som nordjyderne skal være opmærksomme på.

- Dominic Foley er rigtig stærk i hovedespillet og en vigtig brik i Sollied’s 4-3-3 system. Kantspillerne Christophe Grégoire og Adekanmi Olufade er gode driblere der kommer frem til mange indlæg. Her er de dybe løb fra Alin Stoica og Davy De Beule meget farlige. Men det er egentlig selve systemet 4-3-3 der er Gents styrke, og ikke så specielt de enkelte spillere, siger Anders Nielsen.

Gent har dog ligesom AaB mistet nogle vigtige spillere, hvilket kan blive AaBs chance.

- Målmanden og lederen Frédéric Herpoel har forladt klubben efter 10 år, og forsvaret er
nyt. Tabet af Nicolas Lombaerts gør at Gent er sårbare bagude, men Gent er et hold
der spiller ud fra egen styrke og er meget offensive hvis de får muligheden, siger Nielsen afslutningsvis til bold.dk.

Kampene imod Gent spilles de to kommende weekender. Første opgør spilles i Belgien, hvor AaB må undvære Mattias Lindström og Martin Pedersen, der er ude med karantæner.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce