Intertoto Cup -Olsen: Vi skal passe på kontrakniven
2008-07-13 11:57:15
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Olsen: Vi skal passe på kontrakniven

OB-træner Lars Olsen har respekt for finske Turku, som fynboerne i dag skal spille returopgør mod i Intertoto Cuppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For en uge siden lykkedes det lige nøjagtig OB at hive en smal 2-1-sejr i hus i udekampen i Intertoto Cuppen mod finske Turku. I aften er der så returopgør på Fionia Park i Odense, og OB-træner Lars Olsen advarer mod at tro, at fynboerne allerede er klar til næste runde.

- Finnerne har de dyder, som finnerne altid har haft. De kæmper stærkt og har stor vilje, men Turku er så lidt atypiske ved, at de virkelig prøver at spille spillet, og de har især styr på kontraspillet. Vi skal passe på ikke at løbe ind i kontrakniven, udtaler Lars Olsen til Fyens Stiftstidende.

Olsen har altså en vis respekt for det finske hold. Dog har han ikke gjort sig den ulejlighed at lære navnene på modstanderne.

- Nok havde vi bolden mest, men finnerne fik altså skabt en del chancer, fordi de har et par spillere, som netop kan slå de hurtige og chanceskabende pasninger. Og så har de et par hurtige kanter, og i hvert fald en boksspiller med enorm fysik. Men spørg mig nu ikke, hvad de spillere lige hedder. Finsk er ikke lige min styrke, så jeg holder mig til numre, lyder det fra Olsen.

Kampen fløjtes i gang klokken 18.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce