Serie C -Piacenza lukker ned efter 93 år
2012-03-23 11:18:02
Foto:

Piacenza lukker ned efter 93 år

Den tidligere Serie A-klub Piacenza er gået konkurs og lukker ned til sommer efter 93 års eksistens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som i det meste af Europa lider de italienske klubber økonomisk, og det koster nu en tidligere Serie A-klub livet. Efter 93 års eksistens er Piacenza Calcio således gået konkurs og lukker helt ned til sommer, men forventes dog at gøre sæsonen i den tredjebedste række færdig.

Det står klart efter en udpeget administrator har opgivet at redde stumperne af klubben, der især fra starten af 90'erne til starten af 00'erne satte sit præg på italiensk fodbold, omend man flere gange var nede at vende i Serie B.

I 1998 og igen i 2002 toppede man med en 12. plads i Serie A, og man blev især kendt for meget principfast at byggesit hold op med nærmest udelukkende italienske spillere og kun ganske få udlændinge.

Det kunne lade sig gøre, fordi man havde en særdeles veludviklet ungdomsafdeling, der blandt andet har produceret spillere som Filippo og Simone Inzaghi samt Alberto Gilardino.

Eventuelle investorer har mulighed for at købe klubben til sommer, men man skal på grund af konkursen startede forfra med nyt navn og i en meget lavere division.


Foto:

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0