International -Poul H: Utaka tæt på Dalian
2012-01-13 08:15:00
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Poul H: Utaka tæt på Dalian

Ifølge OB-sportsdirektør Poul Hansen mangler nu kun de personlige forhold at blive forhandlet på plads, før klubbens stjerneangribers skiftet til kinesiske Dalian Aerbin er en realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mere og mere tyder på, at Peter Utaka er tabt for OB.

Ifølge klubbens sportsdirektør Poul Hansen er den nigerianske topangriber meget tæt på at skifte til kinesisk fodbold og Dalian Aerbin.

Det er nu kun de personlige forhold, der mangler, bekræfter Poul Hansen.

- Alt er aftalt mellem os og Dalian, så der mangler kun at blive forhandlet færdig mellem Utaka og klubben om de personlige vilkår, så det kan selvfølgelig stadig gå galt, men det er vores klare forventning, at den går hjem, siger Poul Hansen til Ekstra Bladet.

Ifølge avisen vil handlen indbringe OB omkring fire millioner kroner. Peter Utaka har spillet 127 kampe for OB og scoret 67 mål.

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce