Eliteserien -Priske stopper karrieren
2011-07-02 20:49:09
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Priske stopper karrieren

Den tidligere landsholdsspiller Brian Priske stopper sin aktive karriere, når han har spillet morgendagens kamp for Start mod Sogndal.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere landsholdsspiller Brian Priske spiller sin sidste kamp på topplan, når han i morgen med sin norske klub Start møder Sogndal i den norske Tippeliga. Han havde ellers oprindeligt lavet en toårig aftale med klubben, men stopper altså efter bare seks måneder.

34-årige Priske lægger således støvlerne på hylden og flytter hjem til familien i Danmark.

- Selvom jeg sætter klubben i en svær situation, så var det nu tid for at tænke på familien frem for sig selv. Min kone og jeg troede, det det ville løse sig, men det gik altså ikke. Efter en del år med mange flytninger var det heller aldrig aktuelt at tage familien med til Norge, siger Priske til Starts hjemmeside.

Priske har repræsenteret klubber som Aarhus Fremad, AaB, Genk, Portsmouth, Club Brugge, Vejle og FC Midtjylland i karrieren, der desuden bød på 24 A-landskampe.

Han har været sat i forbindelse med et job som assistent i FC Midtjylland.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce