Rajko Lekic kom til OB fra spanske Xerez sidste sæson. Da OB i vinterpausen forstærkede sig yderligere på angrebspladserne blev den 25-årige dansk/montenegrinske angriber udlejet til den ungarske klub Zalaegerszeg, men nu vender han altså hjem til Danmark.
- Rajko Lekic ville gerne tilbage til Danmark, og Esbjerg var interesseret i at købe ham. Lekic’ udsigt til spilletid i OB har ikke ændret sig siden vinterpausen, så det er en ganske god handel for os, siger OB-direktør Kim Brink.
Rajko Lekic glæder sig til at begynde i Esbjerg og håber han kan bidrage med en masse.
- Jeg håber, jeg kan give Esbjerg noget og score nogle mål, så vi kan opnå en god placering og forhåbentlig komme til at spille europæisk fodbold i de næste sæsoner. Jeg forventer også, at opholdet i Esbjerg bliver af længere varighed, hvis jeg da ikke lige scorer 30 mål på en sæson, siger Raiko Lekic, som har skrevet under på en aftale, som løber over tre et halvt år.


OB
Esbjerg fB
3F Superliga































