3F Superliga -Richter skal forblive i koma
2009-07-27 12:35:59
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Richter skal forblive i koma

Jonathan Richters hjerte- og lungefunktion stabil, men hans almene tilstand er dog ikke så stabil, som lægerne forventede.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jonathan Richter blev i mandags ramt af lynet under en træningskamp mellem FC Nordsjælland og Hvidovre. Hurtig førstehjælp betød, at Richter overlevede tragedien. Han befinder sig nu på Hvidovre Hospital, hvor han har været holdt i kunstig koma.

Lørdag blev det meldt ud, at lægerne ville forsøge at vække Richter i dag, men nu er det besluttet at holde ham i kunstigt koma, foreløbig frem til onsdag.

- Hans indre organer har været svært påvirkede af lynnedslaget, men er nu i bedring. Hans tilstand er tiltagende stabil, men ikke helt så stabil, som vi havde forventet. Vi holder ham foreløbig sovende til onsdag, siger overlæge Peder Carl, leder af intensivafdelingen på Hvidovre Hospital, i en pressemeddelelse ifølge TV2.

Som følge af den tragiske hændelse med Richter, blev kampen mellem AaB og FC Nordsjælland, der skulle have været spillet i går, udsat.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce