Beppe Iachini blev i november måned ansat i Sampdoria efter en mindre god indledning på tilværelsen i Serie B, og Piacenza og Brescia-træner førte holdet frem til opryknings-playoff, hvor man til sidst snuppede billetten efter samlet sejr over Magnus Troest og Varese.
Serie A-oprykningen udløste en automatisk forlængelse for Iachini, men alligevel har klubben i alt offentlighed snakket med spanske Rafa Benitez om et muligt samarbejde.
- Jeg føler mig forrådt, det skal jeg erkende. Jeg havde ikke forventet dette. Jeg tror, klubben overvejer sine muligheder, men jeg har aldrig haft problemer med hverken ledelsen eller ejerne. Jeg håber, jeg står i spidsen for Sampdoria i Serie A. Jeg synes, jeg har fortjent det, siger Iachini til Tuttosport.
Indtil videre ligner Sampdorias jagt på Benitez ikke en succes, da spanierens agent har afvist, at han er interesseret.


Sampdoria
Serie B






























