1. Division -Schäfer forlader AB
2010-06-30 14:33:13
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Schäfer forlader AB

Michael Schäfer stopper som assistenttræner i AB efter tre år på posten. Dermed skal akademikerne have ny trænerduo, da Flemming Christensen også har sagt farvel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommeren 2007 blev Michael Schäfer præsenteret som assistenttræner i AB, hvor han sammen med Flemming Christensen skulle stå i spidsen for klubbens vision 2010-plan.

Meningen var, at planen skulle kulminere med oprykning til Superligaen i den netop afsluttede sæson, men det skete ikke, selvom AB længe spillede med helt fremme. Efter den missede oprykning er cheftræner Flemming Christensen stoppet hos uglerne, og det samme gør Schäfer nu. I stedet skal han udelukkende koncentrere sig om sit civile job som skolelærer.

- Jeg stopper i AB, og som det ser ud, skal jeg ikke noget med fodbold lige nu, siger Schäfer til bold.dk.

Han ærgrer sig over, at oprykningen kiksede til sidst, men han er også klar over, at AB ligger, som klubben har redt.

- Vi var med et godt stykke tid, men vi var ikke gode nok i de indbyrdes kampe mod topholdene. I seks kampe fik vi kun tre point mod Lyngby, AC Horsens og FC Fredericia, og det er ikke godt nok. Vi må bare erkende, at vi ikke var dygtige nok, siger Schäfer, der regner med at vende til fodbolden på et eller andet tidspunkt.

51-årige Schäfer har tidligere gjort sig som cheftræner. Han har stået i spidsen for Lyngby, FC København, Ølstykke, Fremad Amager, Avarta og B93.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce