Danmark -Silkeborg henter Jim Larsen
2007-07-02 09:59:38
Foto:

Silkeborg henter Jim Larsen

Silkeborg har forstærket sig med den 21-årige forsvarsspiller Jim Larsen, der kommer til klubben Brabrand.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens Berthel Askou forlod med udgangen af sidste sæson Silkeborg, men nu er afløseren klar. 21-årige Jim Larsen er hentet til klubben fra netop nedrykkede Brabrand, hvor han det seneste år har spillet.

- Det er en stor glæde at have fået fat i Jim Larsen, for det er en spiller, som vi har haft kig på i efterhånden meget lang tid - og hans mange stærke præstationer i foråret har kun bekræftet det særdeles positive indtryk, vi har fået af ham. Jim er en stor og fysisk imponerende spiller, som især udmærker sig med et fremragende hovedspil, som han ikke er bleg for at benytte sig både defensivt og offensivt, siger SIFs teamchef Ebbe Sand til klubbens hjemmeside.

Jim Larsen har fået sin fodboldopdragelse i Korsør og Slagelse, hvorfra han rykkede til Hessel Gods Fodboldskole. Samtidig med tiden her spillede Larsen i AGF, men det blev først Grenå og siden Brabrand der fik glæde af den 190 cm høje forsvarsspiller. I fremtiden bliver det altså Silkeborg der nyder godt af Larsens talent, når han trække trøje nummer 4 over hovedet.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce