Danmark -Skive lejer nigerianere hos FCM
2008-07-21 19:17:03
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Skive lejer nigerianere hos FCM

FC Midtjyllands nigerianske midtbanespillere Adeola Runsewe og Ayinde Lawal skal i efteråret spille som lejesvende hos 1. divisionsklubben Skive.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skive har det seneste år haft stor succes med at leje spillere hos FC Midtjylland. I sidste sæson var det Jesper Juelsgaard og Christian Sivebæk som var udstationeret i Skive, og i den kommende halvsæson bliver det så nigerianerne Adeola Runsewe og Ayinde Lawal.

- Vi har dækket os ind på midtbanen, i og med vi har fået en kantspiller i Adeola, og en Lawal, der kan dække alle pladser på midtbanen. Vi har fået noget bredde, og så har vi fået noget specielt, nemlig det afrikanere kan, siger cheftræner Michael Hansen til bold.dk.

- De har en anden teknik, hurtighed, og en anden måde at dyrke fodbolden på. De er skolet fra FC Midtjylland, og den skole har jo vi tidligere set, at vi godt kan bruge spillere fra.

Hansen har selv en fortid i FC Midtjylland, har og ved den lejlighed stiftet bekendtskab med klubbens nigerianske spillere.

- Jeg har selv været der, mens de var der. Det vil sige, at jeg er klar over, hvordan de er at have i truppen. Jeg er sikker på, at de fra dag ét går ind og har det godt hos os, for de er skolet så godt fra FC Midtjylland, siger Hansen.

Runsewe fik i foråret sin debut i SAS Ligaen, mens Lawal var udlejet til SønderjyskE, dog uden at komme i kamp.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce