Sebastian Svärd har siden bruddet med Silkeborg i sommer testet i blandt andet Viborg, Hapoel Ramat Gan, Paganese og senest KFC Uerdingen, men endnu er en ny arbejdsgiver ikke på plads.
- Vi snakker med flere klubber lige nu, og vi må se, hvad der sker. Vinduet lukker snart, men der er mere tid. Vi kigger blandt andet i Ungarn, siger Svärds agent Jürgen Klein til bold.dk og fortsætter:
- Uerdingen bliver ikke til noget. Det er en lille klub, en for lille klub for Sebastian, så gammel er han trods alt ikke endnu. Vi kigger også i Danmark, men her er udfordringen som altid, at de danske klubber vil have unge spillere, så det er lidt sværere.
Den tidligere Arsenal, FCK, Brøndby, Gladbach- og Roda-spiller har indikeret, at han er klar til at stoppe karrieren, hvis han ikke meget snart finder en klub, men der sker ikke, fastslår agenten.
- Sebastian stopper ikke. Han er en god mand og en god spiller. Det er en svær tid, der er jeg klar over, men han har i hvert fald to-tre gode år i sig endnu. Vi finder en ny klub til ham, siger Klein.
Svärd nåede tre kampe i sit halve år hos Silkeborg.
mikael@bold.dk


KFC Uerdingen
Oberliga





























