Oprykkerne fra Svebølle har blandt andet fået tilgang af målræven Hassan Bashir. Angriberen scorede senest et vigtigt mål i den overraskende 4-2-sejr ude over Elite 3000, men Bashir kommer ikke til at nette for Svebølle i den kommende tid.
Hassan Bashir er nemlig ude i Svebølles næste fire kampe i 2. division. Det oplyser nordvestnyt.dk, der beretter, at Bashir skal en tur til Pakistan, hvor han skal i træningslejr inden nationens landskampe mod Indien i Derby og Glasgow.
Bashir vender tilbage den 10. september, men misser altså opgørene mod SC Egedal, B1908, Vanløse og Hvidovre, ligesom han heller ikke er til rådighed i pokalkampen mod Helsinge.


Svebølle
Venskabskampe
CampoBet 2. division
Pakistan




























