3F Superliga -Svenskere forlader Esbjerg
2011-05-30 12:05:48
Foto: EfB

Svenskere forlader Esbjerg

Midtbanespilleren Johan Persson forlader Esbjerg og tager hjem til Sverige efter bare et halvt år i klubben. Også Fredrik Risps afgang er nu bekræftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtbanespilleren Johan Persson er fortid i Esbjerg efter bare et halvt år i klubben. Svenskeren tager således afsked med vestjyderne efter bare seks optrædener i den stribe trøje.

- Vi venter barn til oktober, og både min kæreste og jeg vil gerne bo i Sverige, når hun føder. Det er den rigtige beslutning for os, selvom jeg trives her i klubben. Derfor er jeg da også ked af, at jeg ikke kunne hjælpe EfB til at forblive i Superligaen, men jeg ønsker alle fans og folk i klubben alt muligt held i fremtiden, så klubben kan komme tilbage, hvor den hører hjemme. Det har været et dejligt halvt år, hvor jeg har lært meget, og det kan jeg tage med hjem, siger Persson til klubbens hjemmeside.

Også landsmanden Fredrik Risp har kontraktudløb, og vestjyderne bekræfter, at han ligeledes stopper.

- Vi har været utroligt glade for samarbejdet med Fredrik, der har vist sig som en stor kapacitet og som en yderst behagelig person. Vi ville meget gerne have beholdt ham på grund af de store spillemæssige kvaliteter, han indeholder, men vi var også godt klar over, at det ville være mere end svært, hvis vi røg i 1. division. Fredrik har en alder, hvor han gerne vil spille på højeste niveau, så vi slutter samarbejdet her i gensidig forståelse, og vi ønsker ham held og lykke på vejen. Han er en dygtig spiller, der kan bidrage med meget, og han er en spiller, der kan gå forrest i enhver trup, siger sportsdirektør Niels Erik Søndergaard.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce