International -Svenskere satser på Runsewe
2010-08-27 12:38:03
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Svenskere satser på Runsewe

Kantspilleren Adeola Runsewe, der forlod FC Hjørring efter sidste sæson, har indgået en treårig kontrakt med Trelleborg fra Sveriges bedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det tidligere FCM-talent Adeola Runsewe stod efter et ophold hos Hjørring uden kontrakt. Klubjagten har været i gang i løbet af sommeren, og Runsewe har blandt andet vist sig frem i Kolding FC.

Men det bliver ikke i Kolding FC, at den 20-årige kantspiller skal fortsætte sin udvikling. Turen går i stedet til Sverige, hvor Runsewe efter en prøvetræning i Trelleborg har formået at bevise, at der skal satses på ham i Allsvenskan-klubben.

- Han har fået en god treårig kontrakt. De testede ham i en U21-kamp mod Kalmar, hvor han var banens bedste, og nu er vi så blevet enige, siger Runsewes rådgiver Jan Bølle, der er tilknyttet Ideomeo sport, til bold.dk.

- Det er da lidt sjovt, at der ikke var nogen klubber i Danmark kunne bruge ham. Det er en spiller med et utrolig højt topniveau, men hans bundniveau er til gengæld lavt. Men han skal bare have tid, han er trods alt kun 20 år, så det skal nok komme, tilføjer rådgiveren.

Tidligere i karrieren har nigerianske Runsewe været udlejet fra FCM til Skive.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce