I går kom det frem at de to FC Midtjylland-talenter Adeola Runsewe og Ayinde Lawal afløser Christian Sivebæk og Jesper Juelsgaard som lejesvende i Skive. FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg glæder sig over, at de unge talenter kan samle erfaring i 1. division.
- Vi har stor tiltro til de to spillere, og det bliver godt for dem at få spilletid på højere niveau. De træner med os i Midtjylland 2-3 gange i ugen, så vi følger rigtig godt med i deres udvikling, siger Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside.
- Adeola skal udfylde det hul, som Christian Sivebæk har lavet, da han forlod klubben. Adeola er rigtig driblestærk, og han har nogle gode afslutninger og nogle rigtig gode indlæg. Lawal har startet rigtig godt, og han er rigtig god i nærkampene. Han har et rigtig godt langskud, og jeg er sikker på, at alle parter er rigtig glad for, at de skal til Skive, siger han.
Thomas Thomasberg glæder sig i det hele taget over det gode samarbejde med Skive, der har den tidligere FC Midtjyllands-spiller Michael Hansen som træner.


FC Midtjylland
Skive IK
3F Superliga
Betinia Liga






























