3F Superliga -Todd: Lundberg tilfører bevægelighed
2013-06-26 09:56:37
Foto: Randers FC

Todd: Lundberg tilfører bevægelighed

Colin Todd ser frem til at arbejde med Randers FC's nye angriber Viktor Lundberg. Han kommer blandt andet til at tilføre bevægelighed til offensiven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Randers FC har allerede været ganske flittige på sommerens transfermarked. Fire nye spillere er tjekket ind, hvoraf den seneste er 22-årige Viktor Lundberg.

Han er købt i AIK og indledte sin Randers-karriere med at score to gange i testsejren på 4-0 over Vejle. Træner Colin Todd ser frem til at arbejde med offensivspilleren, som blandt andet byder ind med stor løbevillighed.

- Han er lidt anderledes end vores andre angribere. Han er høj, elegant, arbejder hårdt, tager løbene ind bag forsvaret, er okay hurtig, og han laver gode løb uden bold. Han kan gøre livet svært for forsvarerne med sin bevægelighed uden bold, siger Colin Todd til bold.dk.

- I Sverige scorede han ikke voldsomt mange mål, men nogle gange spillede han også på kanten. Hos os kommer han mest til at spille på toppen. Jeg er sikker på, han bliver en forstærkning, og han kan lægge pres på de andre angribere, siger den rutinerede træner.

Lundberg har 81 kampe i Allsvenskan og 12 mål for AIK på CV'et.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce