At en træner siger op er ingen ualmindelighed, men at det sker i pausen af en kamp er dog sjældent set. Det var dog hvad der skete, da nummer to i den schweiziske liga, Sion, søndag spillede pokalkamp mod La Chaux-de-Fonds, der huserer i den tredjebedste række.
Ved pausen var Sion bagud 1-0 til det undertippede hjemmehold, og det gjorde holdets argentinske træner Nelson Clausen så sur, at han i pausen bekendtgjorde sin beslutning om at stoppe. Og det med øjeblikkelig virkning.
Clausen tog derfor sit gode tøj og gik, mens de noget rystede Sion-spillere kunne gå på banen til anden halvleg. Her blev der rettet gevaldigt op på præstationen, og Sion endte som vinder med 3-1.


FC Sion
Super League
Pokal





























