1. Division -Træner skrider efter 12-årigs debut
Foto:
2009-07-24 18:27:49
Foto:

Træner skrider efter 12-årigs debut

Træneren for bolivianske Aurora har kvittet sit job efter at hans beslutning om at give sin 12-årige søn debut på førsteholdet har vakt harme.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Julio Cesar Baldivieso er ikke længere træner for Auroa. Han har i protest forladt sit job efter at have skabt opmærksomhed verden rundt.

I weekenden gav han således debut på førsteholdet til sin blot 12-årige søn Mauricio, men efter at klubben har givet ham strenge ordrer om ikke at rykke sønnike op på førsteholdet, så har Baldivieso fået nok.

- Desværre brød mange folk sig ikke om min søns debut, men ingen skal fortælle mig om jeg må bruge mine familiemedlemmer på holdet eller ej, siger Baldivieso.

Siden i søndags har Baldiviesos knægt haft fødselsdag og kan nu prale af at være 13 år.

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce