3F Superliga -Uffe Bech foran ny lang pause
2013-10-14 10:36:12
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Uffe Bech foran ny lang pause

Uffe Bech blev knæskadet i kampen mod Brøndby. FC Nordsjælland må undvære offensivprofilen resten af efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjællands Uffe Bech blev i foråret skadet og var igennem et langt forløb med operation og genoptræning. I slutningen af september gjorde han et længe ventet comeback som indskifter i 1-0-sejren over Randers FC.

Ugen efter blev offensivspilleren igen indskiftet imod Brøndby, men her fik han problemer med knæet. Der venter endnu en lang pause for Uffe Bech.

- Efter kampen mod Brøndby mærkede Uffe Bech ømhed i knæet og efterfølgende undersøgelser viser desværre, at han ikke undgår en ny pause med behandling og genoptræning. Med kun halvanden måned igen må vi påregne, at Uffe ikke kommer til at spille flere kampe i efteråret, siger FCN's cheffysioterapeut Hans Ørting til klubbens hjemmeside.

Uffe Bech selv er naturligvis voldsomt ærgerlig over situationen:

 - Jeg har glædet mig helt vanvittigt til at spille igen og er utroligt ked af, at jeg nu igen skal igennem endnu en pause. Det er lidt uoverskueligt lige nu, og jeg skal have lidt tid til at sluge den her, men jeg vil gøre alt for at komme tilbage for fuld kraft, lyder det kort fra Uffe Bech.

Bare syv Superliga-kampe for FCN er det blevet til for 20-årige Uffe Bech siden skiftet fra Lyngby i januar sidste år.

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce