1. Division -VBK går ind til skæbneweekend
2011-08-05 10:11:09
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

VBK går ind til skæbneweekend

Kolding FC skal i løbet af weekenden betale spillere, der har penge til gode, ellers kan det give store problemer for Vejle Boldklub Kolding.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub og Kolding FC blev i foråret enige om at slå fælles fodslag fra sommerpausen. Rent teknisk skulle Kolding FC lukke, mens Vejle Boldklub ville få tilføjet et 'Kolding' i slutningen af navnet.

DBU godkendte projektet, dog med forbehold for, at Kolding FC skulle have penge til at betale hvad de skyldte rundt omkring. Det er nu et problem, for KFC skylder over en million kroner til fem spillere, ligesom flere spillere har feriepenge til gode.

- Vi skal behandle spillerne ordentligt, og det har vi nogle dage til. Mere vil jeg ikke udtale mig om det, for vi forhandler ikke gennem pressen. Vi forhandler med spillerne, og jeg håber, det munder positivt ud. Hvis ikke det munder positivt ud, så lukker Kolding FC og går konkurs, forklarer John Roth, næstformand i klubben, til Vejle Amts Folkeblad.

Går Kolding FC konkurs, kan Vejle Boldklub Kolding blive tvunget til at betale alle skyldige beløb, hvis ikke DBU skal trække tæppet væk under klubben.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce