2. Division -Wassim er velkommen på Sydfyn
2010-02-17 10:09:04
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Wassim er velkommen på Sydfyn

FC Svendborg har ikke umiddelbart mulighed for at skrive kontrakt med Wassim El Banna, men angriberen er mere end velkommen til at spille for klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Wassim El Banna er vendt tilbage til Danmark, efter i et par måneder at have arbejdet som agent i Dubai. Nu skal angriberen så have fundet sig en klub frem til sommer, hvor han igen drager mod Dubai.

Den rutinerede angriber åbnede selv op for at spille for FC Svendborg, noget fynboernes træner, Kurt Hansen, glæder sig over.

- Jeg har snakket med Wassim, og jeg tror da også, at han kigger forbi. Men vi har ikke rigtigt snakket om mulighederne endnu, også fordi perspektiverne ikke er særligt lange. Så umiddelbart har vi ikke gjort noget for at fastholde ham her, siger Hansen til bold.dk.

- Det kan jo være, at han bare vil holde sig igang og spille her, hvilket han selvfølgelig meget gerne må. Der er ingen tvivl om at vi godt kunne bruge de kvaliteter han har, for han er en dygtig fodboldspiller.

- Men lige nu og her har vi ikke de store muligheder for at tilknytte spillere, siger træneren.

FC Svendborg er i starten af foråret handicappet af, at man må undvære den skadede topscorer Jesper Rasmussen.

jesper@bold.dk

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce