I sidste uge var Youssef Toutouh, der fik et mindre gennembrud på Hvidovres førstehold i 1. division i sidste sæson, til prøvetræning i FC København. Den 18-årige offensivspiller er et fint talent, og i FCK har man nu besluttet at give spillere en uge mere til at vise sig frem.
- I den første uge har det mest handlet om at komme i gang på små områder, hvor det har været spil med få berøringer. Vi vil gerne give ham chancen for at vise sig frem i en uge mere, inden vi tager en beslutning. Vi skal se, hvor langt han er i sin udvikling. Vi er altid interesserede i at tilknytte dygtige spillere, men det er for tidligt at sige noget om Youssef endnu på det område, siger FCK’s assistenttræner, Johan Lange, til bold.dk
- Han har altid været kendt for at have en rigtig god teknik. Han spiller naturligligt med begge ben, har et godt blik for spillet og er hurtig i både tanke og handling. Inden for de sidste to-tre år er han vokset rigtig meget og er blevet en del stærkere fysisk, og han er også blevet hurtigere. Det er derfor, vi er interesserede i ham, forklarer Lange videre om Toutouh.
Toutouh nettede tre gange i foråret for det Hvidovre-hold, der måtte tage den tunge tur ned i 2.division.
houlind@bold.dk


FC København
3F Superliga































