Niki Zimling har ikke opnået synderligt meget spilletid i Udinese siden skiftet fra Esbjerg i vinterpausen. Nu snakkes der så om, at midtbanespilleren vil blive udlejet til Padova i næste sæson.
- Padova er ikke et tosset bud, men der er ingen afklaring. Der kommer til at gå nogle dage endnu, siger Niki Zimlings far, Jan Zimling, til Ekstra Bladet.
Padova, der er satellitklub for Udinese, rykkede i sidste sæson op i den italienske Serie B.