1. Division -Zumas karriere reddet af operation
2011-07-25 15:40:14
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Zumas karriere reddet af operation

36-årige Sibusiso Zuma har gennemgået en vellykket operation i sin ene akillessene og skal sidde ude op til seks måneder for sin nye klub Supersport United. Men karrieren lever endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere Superliga-stjerne Sibusiso Zuma er i løbet af sommeren skiftet fra Vasco da Gama til Supersport United i den bedste sydafrikanske liga.

I sidste uge kom den 36-årige ex-FCK'er uheldigt af sted til træning og de dystre meldinger lød på et muligt karrierestop for den farverige offensivspiller.

Zuma har nu gennemgået en operation i den beskadigede akillessene, og Supersport United kan heldigvis meddele, at det gik godt. Zuma 'slipper' med en lang genoptræning, der kan tage op til seks måneder, inden han igen er at finde på grønsværen.

Veteranen lavede 11 kasser i 27 kampe for Vasco da Gama i sidste sæson.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce