2026-01-27 17:38:13

AaB bekræfter: Angriber undersøger mulighed i udlandet

John Møller, der er sportschef i AaB, bekræfter til Bold, at Bertram Skovgaard ikke træner med i den nordjyske klub, fordi han er i gang med at undersøge muligheden for et skifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SØN

3 - 3

AaB

Bertram Skovgaard ligner en mand, der er på vej til Italien.

Mandag skrev italienske medier, at AaB-angriberen er tæt på at skifte til Lecce, hvor han i så fald vil skulle spille for klubbens ungdomshold.

I den forbindelse har Bold taget en snak med John Møller, der er sportschef i den nordjyske klub.

- Jeg kan sige så meget, at han ikke træner med hos os. Han er i gang med at undersøge en mulighed i udlandet.

AaB-chefen kan endnu ikke løfte sløret for, hvilken mulighed der er opstået for Skovgaard.

- Der mangler stadig nogle detaljer. Vi er ikke helt i mål.

Møller kan dog fortælle, at den unge AaB-angriber er en spiller, de er rigtig glade for i det nordjyske.

- Vi er rigtig glade for Bertram. Han er en spiller, der kom til som U17-spiller fra B.93. Han har gjort det godt på akademiet, og han er kommet op på førsteholdet, hvor han har fået kampe.

- Det, vi kigger på lige nu, er, hvordan vi kan lægge den bedste plan for Bertrams fortsatte udvikling, og der kigger vi på nogle forskellige muligheder i øjeblikket.

- Vi har været i dialog med Bertram og hans bagland, så han kan blive ved med at tage nogle skridt i sin udvikling. Der er blandt andet en mulighed i udlandet, som han er i gang med at undersøge nærmere.

Motivet for den mulige aftale kan deles op i to, siger Møller også.

- Det er potentielt en god mulighed i udlandet for Bertram og hans udvikling. Det er den ene del af det.

- Den anden del er, at vi går ind i et forår med relativt få kampe. Kun 14 kampe i 1. division. Vi har en relativ stor konkurrence på de forreste pladser.

- Så for at sikre flest mulige minutter til Bertram, og så han kan fortsætte sin udvikling, har vi valgt at se, om der var en mulighed for ham et andet sted i AaB i det her forår.

18-årige Skovgaard står noteret for ni kampe og et mål i AaB-trøjen. Angriberens kontrakt med AaB løber frem til sommeren 2028. 

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SØN

3 - 3

AaB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce