




Pedro Ferreira scorede to mål for AaB i søndagens 3F Superliga-kamp mod Viborg FF, og det var samtidig portugiserens to første pletskud for nordjyderne.
Man skal dog ikke regne med, at den defensive midtbanespiller kommer til at fortsætte målscoringen sæsonen ud.
Kompetencerne ligger et andet sted for ham, påpeger cheftræner Marti Cifuentes.
- Jeg tror, det er en fejl, hvis man tror, at Pedro scorer en masse mål i den her sæson, for han har andre styrker, men det er selvfølgelig positivt med flere målscorere, siger Cifuentes med et smil.
Pedro Ferreira selv erkender da også, at han ikke er den helt store målræv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var mine første mål i min seniorkarriere, og jeg er virkelig glad for at hjælpe holdet. Det er vanvittigt at score to, siger Pedro Ferreira med et grin.
Bred trup er vigtig
Marti Cifuentes glæder sig også over at have en bred trup til rådighed, hvor spillere fra bænken kan afgøre tingene for nordjyderne.
- Det er meget vigtigt, og det var et af mine mål, da jeg kom til klubben. Det er altid noget, jeg har jagtet i hele min trænerkarriere, fordi det er rigtig vigtigt at holde alle spillerne i gang, også så de føler sig vigtige, for sæsonen er lang.
- I dag (søndag, red.) startede vi med Ahlmann, der er en rigtig god og rutineret spiller, men pludselig kom Børsting ind og gjorde et glimrende stykke arbejde med sine styrker og kvaliteter. Derfor var det også svært at vælge mine udskiftninger.
- Jeg vil gerne rose drengene for at træne rigtig godt og på et højt niveau. Alle er glade, fordi vi har vundet endnu en kamp, men vi skal forblive ydmyge, og vi skal bevare stabiliteten siger Marti Cifuentes.
Næste opgave for AaB er en hjemmekamp mod OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga




























