AaB har tirsdag delt en trist nyhed.
Kristoffer Pallesen er tvunget til at stoppe karrieren i en alder af 33 år, efter han i maj overrev sin akillessene.
Pallesen ansættes til gengæld som juridisk rådgiver i AaB's administration med primær tilknytning til den sportslige afdeling.
- Kristoffer har med en altid dedikeret indsats leveret en flot bidrag for AaB gennem de seneste seks år, og både på og uden for banen har han til enhver tid været en værdig repræsentant for vores klub, siger sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.
- Naturligvis er det ulykkeligt, at fodboldkarrieren slutter på denne måde, og Kristoffer vil være stærkt savnet i truppen, hvor han med sin professionelle optræden altid har sat holdet over sig selv. Samtidig glæder vi os over, at Kristoffer har takket ja til at bringe sine kompetencer i spil på anden vis i AaB, og vi ser meget frem til det nye samarbejde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kristoffer Pallesen kom til AaB fra Viborg i sommeren 2017 og nåede 180 kampe, to mål og 16 assists for nordjyderne.
Pallesen startede karrieren i AGF og nåede også at tørne ud for IK Skovbakken og Hobro. I alt blev det til 237 kampe i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Betinia Liga


































