

Superliga-opgøret mellem FC Midtjylland og AaB fik et noget voldsomt efterspil.
Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Anders Boye Hansen til TV Midtvest.
Ifølge vagtchefen startede det hele med en ide fra en opfindsom AaB-tilhænger, der fik en bus på vej mod Aalborg til at vende om. AaB-tilhængeren snød buschaufføren og fik ham til at køre tilbage til Herning.
- På motorvejen tilbage til Aalborg er en af AaB's fan så opfindsom, at han siger til bussens chauffør, at de har glemt at få en af de andre med. Derfor vender bussen om, og manden giver en adresse til chaufføren, hvor han mener, at den manglende passager er, siger Anders Boye Hansen til TV Midtvest.
Det skulle vise sig, at den adresse, som bussen kørte til, var på baren Don Quijote i Herning. Her var fans af FCM mødtes efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

På baren i Herning, opstår der et kæmpe slagsmål med omkring 50 mennesker, hvor der blev uddelt 'øretæver til højre og venstre'.
Ifølge Anders Boye Hansen slap de fleste med mindre skader. En enkelt brækkede dog næsen. Politiet efterforsker nu sagen, hvor ingen er blevet anholdt.
Midtjylland vandt kampen 2-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
AaB
3F Superliga





































