


Lørdag tog Kolding IF hjemme mod Superliga-nedrykkerne AaB i første runde af Betinia Liga. 1. division.
Kampen var et kvarter gammel, da Kolding blev tildelt spillet største chance.
AaB-spilleren Marc Nielsen begik et straffespark, da han nedlagde Villads Westh i feltet.
Sterling Yateke skulle tage sig af straffesparket, men brændte, da han skød forbi den ene opstander.
I det 44. minut blev Kolding reduceret til ti mand.
Kelvin John blev sendt i dybden, men Koldings Ari Leifsson rev AaB-spilleren ned på kanten af feltet og blev derfor sendt tidligt i bad.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ti minutter inde i anden halvleg gjorde Sterling Yateke skaden fra tidligere god igen.
Angriberen bragede en hoppende bold i kassen et stykke ude fra feltet, og værterne bragte sig foran 1-0.
AaB var efterfølgende meget på bolden, men havde svært ved at bryde Kolding-forsvaret ned.
Mathias Jørgensen var efter 78 minutters spil tæt på en udligning, da han kom først på en bold bagerst i feltet, men afslutningen røg i sidenettet.
I kampens overtid havde AaB flere store muligheder, men bolden ville ikke ind.
Kampen endte derfor med en 1-0 sejr til Kolding mod AaB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Kolding IF
Betinia Liga


























