Artiklen fortsætter efter indholdet
Ét point i de seneste ni Superliga-kampe blev dråben for ledelsen i AaB.
Erik Hamrén er færdig som cheftræner, meddeler AaB mandag formiddag.
Direktør Thomas Bælum begrunder det med svigtende resultater, der har medført, at AaB ligger sidst i Superligaen med kun 15 point for 22 kampe.
Der er otte point op til AC Horsens over stregen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Som udgangspunkt overtager assistenttræner Oscar Hiljemark for resten af sæsonen.
Erik Hamrén gjorde i 2008 AaB til dansk mester og blev i efteråret hentet ind som afløser for Lars Friis.
I sit andet ophold i det nordjyske blev det i alt til seks point i 13 Superliga-kampe.