2024-02-24 14:56:53

AaB kollapsede i topopgør mod Sønderjyske

Sønderjyske vendte lørdag 0-2 til 2-2 ude mod AaB i NordicBet Ligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 19. runde

FT

AaB

2 - 2

SØN

4'
10
Mathias Jørgensen
Mål
51'
20
Melker Widell
Mål
58'
21
Kristall Mani Ingason
Mål
78'
22
Peter Christiansen
Mål

Aalborg Portland Park dannede lørdag eftermiddag ramme om et vaskeægte topopgør i NordicBet Ligaen.

AaB fik hjemme besøg af Sønderjyske, og de to mandskaber sparkede begge gang i et spændende forår, hvor kursen er sat mod oprykning til 3F Superligaen.

På forhånd var Sønderjyske på førstepladsen, men AaB kunne med en sejr stryge til tops.

Hos hjemmeholdet blev der givet debut til nye navne som Jubril Adedeji, Daniel Ask og Mathias Jørgensen. Sidstnævnte slog hurtigt sit navn fast.

Bare fire minutter inde sørgede Jørgensen nemlig for en drømmestart på tilværelsen i Aalborg. 

Kantspilleren modtog bolden i Sønderjyske-feltet, og så sparkede han med det samme mod det lange hjørne. Sønderjyske-målmand Nicolai Flø fik fingrene på, men han kunne ikke holde bolden ude af nettet. Dermed var AaB foran 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -AaB kollapsede i topopgør mod Sønderjyske
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sønderjyske lagde sig dog ikke ned, og gæsterne spillede sig langsomt ind og blev det dominerende hold på banen inden pausen.

Der var optræk til chancer i begge ender, men den sidste skarphed manglede, og derfor gik AaB til pause med en føring.

Sønderjyske skulle ud at jagte efter pausen, og gæsterne startede da også bedst med gode offensive takter.

Men syv minutter inde fik Sønderjyske en kold spand vand i hovedet. 

Sefer Emini smed bolden væk på egen banehalvdel. AaB's Jubril Adedeji driblede med det samme på baglinjen, og så fandt han Melker Widell, som sikkert gjorde det til 2-0 for AaB.

Sønderjyske slog tilbage
AaB havde ikke nødvendigvis været det bedste hold, men kvaliteten på den sidste tredjedel af banen havde gjort udslaget.

2-0-føringen fik dog ikke lov at stå ret længe. Knap en time inde svarede Sønderjyske igen.

Andreas Oggesen fik alt for meget plads i AaB-feltet, og så lagde han bolden ind i feltet til en helt fri Kristall Ingason, som sparkede en reducering i nettet.

Kampen lå efterfølgende på vippen. Det var tydeligt, at der var meget på spil hos begge mandskaber.

78 minutter inde lammede Sønderjyske de fremmødte hjemmefans med en udligning.

Efter et forlænget hjørnespark kunne Peter Buch Christiansen let styre kuglen i nettet til sin 17. scoring. Dermed havde gæsterne scoret til 2-2.

Begge mandskaber havde kort ført tid igen optræk til muligheder, men der faldt ikke flere mål. 

Dermed endte opgøret 2-2 uden vinder. Resultatet betyder, at Sønderjyske fortsat topper NordicBet Ligaen. AaB er et point efter som nummer to. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 19. runde

FT

AaB

2 - 2

SØN

4'
10
Mathias Jørgensen
Mål
51'
20
Melker Widell
Mål
58'
21
Kristall Mani Ingason
Mål
78'
22
Peter Christiansen
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce