AaB og Esbjerg spillede onsdag eftermiddag træningskamp mod hinanden.
Her faldt første chance i opgøret til Mathias Ross, der headede på kassen efter en dødbold, men Jeppe Højbjerg fik pareret over mål.
Efter 21 minutters spil var Kasper Kusk på udkig efter det lange målhjørne, men den afslutning havde Esbjerg-keeperen læst.
12 minutter senere kombinerede AaB fint, og det kan en afslutningsmulighed til unge Oliver Børsting, men også han måtte se sin afslutning blokeret, hvorfor første halvleg endte uden scoringer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det blev der ikke ændret på efter pausen, hvor der blev skiftet en masse ud, hvilket blandt andet betød uofficiel debut i AaB-trøjen for Anders Hagelskjær.
AaB fortsatte med at sidde på opgøret, men uden at skabe de helt store chancer.
Mod afslutningen af opgøret kom Esbjerg bedre med, og det gav blandt andet en fin chance til Andri Bjarnason, der headede over mål efter et hjørnespark.
Dermed endte testkampen uden hverken scoringer eller vinder.