3F Superliga -AaB overvejer sin keepersituation
2017-11-29 20:35:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

AaB overvejer sin keepersituation

Mike Lansing er i bedring, men endnu er udsigterne for amerikaneren usikker, så AaB overvejer at forsøge at holde på newzealandske Tamati Williams.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB hentede i sommer amerikanske Mike Lansing i Vejle, men endnu har han ikke været i aktion for nordjyderne på grund af en rygskade.

Og endnu er det usikkert, hvornår 23-årige Lansing er tilbage på banen.

- Han er i klar bedring, men han er ikke i fuld træning endnu desværre, siger AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde til bold.dk og tilføjer om udsigterne til, at Lansing er med fra opstarten i januar:

- Det ved vi ikke endnu. Vi håber det meget, men det er svært at sige med så kompliceret en rygskade.

AaB sendte i slutningen af august Nicolai Larsen til FC Nordsjælland og forfremmede svenske Jacob Rinne til førstevalg, mens den 33-årige newzealænder Tamati Williams blev hentet ind som backup.

Williams’ kontrakt udløber ved årsskiftet, men AaB overvejer at tilbyde ham en ny aftale på grund af Lansings fortsatte fravær.

- Det er ikke fuldstændigt afklaret, hvad der skal ske med Tamati. Han er en fantastisk fyr, og det kunne være godt at have ham med videre, men vi ønsker selvfølgelig heller ikke at have for mange målmænd, så det afhænger også af Mikes situation, siger Gaarde.

Lansing har kontrakt med AaB til sommeren 2019.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce