AaB's tur i NordicBet Ligaen blev dyr.
Tirsdag har den nordjyske klub offentliggjort regnskab for 2024. Og det er blodrødt.
I en pressemeddelelse har Aalborg Boldspilklub A/S præsenteret et minus på 44,2 millioner kroner før skat. I 2023 var resultatet minus 34,4 millioner kroner før skat.
Resultatet for 2024 svarer til forventningerne udmeldt i september, men det er alligevel utilfredsstillende, lyder det.
Det negative resultat kan blandt andet tilskrives et fald i TV-penge som følge af nedrykningen til NordicBet Ligaen i 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

Værd at bemærke er også, at AaB har oplevet en stor tilbagegang i transferaktiviteterne. I 2023 havde nordjyderne et plus på 5,2 millioner kroner, men i 2024 lyder resultatet på minus 4,8 millioner kroner.
Desuden påpeges det, at der er blevet investeret i den sportslige afdeling, herunder AaB Akademiet, hvilket har medvirket til det overordnede negative resultat. Det er dog en del af den langsigtede strategi.
- Isoleret set er resultatet for 2024 ikke tilfredsstillende, men forventningerne til 2025 bakker op om, at vi er på rette spor, udtaler Michael Tuxen Boll, som er administrerende direktør i AaB A/S.
AaB forventer i 2025 et resultat i niveauet 0 til minus 10 millioner kroner. I de forventninger indgår overlevelse i 3F Superligaen, mens der også er medregnet allerede realiserede transferindtægter.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga





































