2021-05-16 15:08:08

AaB skal klædes på af italienske Macron

AaB har præsenteret italienske Macron som ny tøjsponsor fra den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AaB meddelte forleden, at samarbejdet med Hummel stopper til sommer, men nordjyderne har allerede deres nye trøjesponsor på plads.

Det bliver således italienske Macron, der fremover skal klæde AaB-spillerne på, meddeler AaB.

Det er første gang, at Macron leverer tøj til en dansk topklub, og kommercielt er det den største aftale i AaB's historie.

- Vi har mærket stor interesse for at blive beklædningspartner i AaB, og efter en grundig og månedlang proces var det klart for os, at Macron er den partner der fremover bedst kan opfylde vores krav i forhold til vores mange fans, siger AaB-direktør Thomas Bælum.

- Macron leverer høj kvalitet, flot design og tilbyder en palette af muligheder for at skabe unikt merchandise.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AaB skal klædes på af italienske Macron
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Kommercielt set er det samtidig den største aftale af sin slags i vores historie, hvilket vi er meget stolte af.

- Udover at være til glæde for os i AaB kan vores mange nordjyske partnerklubber også se frem til at få muligheden for at iklæde sig det flotte tøj fra Macron, idet man inden længe åbner en ny butik i Nordjylland specifikt med henblik på at servicere partnerklubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Endelig glæder det os, at Macron er en virksomhed med et stort socialt engagement og fokus på bæredygtighed.

- For vores vedkommende betyder det blandt andet, at vores populære håndsrækningstrøjer vil fortsætte med at blive solgt til fordel for velgørende nordjyske formål, ligesom alle vores kamptrøjer fremadrettet vil være produceret af genanvendt plast, siger Bælum.

Macron leverer blandt andet tøj til Lazio og Bologna i Serie A samt Sporting, Nice og Nottingham Forest.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0