3F Superliga -AaB ydmygede AC Horsens i Kortegaard-farvel
2019-08-26 20:51:38
Foto: Getty Images

AaB ydmygede AC Horsens i Kortegaard-farvel

AaB pryglede AC Horsens med utrolige 5-0 i Thomas Kortegaards farvel til Superligaen. Lucas Andersen og Patrick Olsen scorede to mål hver.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

ACH

0 - 5

AaB

10'
01
Lucas Andersen
Mål
13'
02
Jores Okore
Mål
79'
03
Patrick Olsen
Mål
82'
04
Patrick Olsen
Mål
84'
05
Lucas Andersen
Mål

Mandag aften skulle AC Horsens og AaB udkæmpe den sidste kamp i Superligaens syvende runde, da AaB lagde vejen forbi Horsens.

I begge lejre var der nye ansigter med fra start, da Horsens gav comeback til Ayo Okosun, som blev hentet på en lejeaftale i den forgangne uge, mens AaB gav startdebut til nyindkøbet Iver Fossum.

Begge hold kunne inden kampen præsentere sløje statistikker, da Horsens ikke havde vundet i de foregående ni kampe på CASA Arena, mens AaB ikke havde vundet på udebane i fire kampe.

På Horsens-bænken sad Thomas Kortegaard, som inden kampen havde meldt ud, at denne mandag blev hans sidste som aktiv spiller.

Fra kampens start lignede det mest af alt en forlængelse af Horsens' frygtelige hjemmebane-statistik for på kun et kvarter var AaB på 2-0.

Først opsnappede Lucas Andersen efter ti minutter en fejlaflevering af Horsens-backen Peter Nymann, og så strøg han mod mål og lagde stensikkert 1-0-målet i målet.

Kort efter slog samme Andersen et hjørnespark ind foran mål, hvor Jores Okore kom højest og stangede bolden i mål via jorden – en situation hvor keeper Michael Lansing lignede en, som godt kunne have gjort mere ved Okores afslutning.

AaB fortsatte med at være ovenpå, men det sidste kvarter frem mod pausen kom værterne bedre med.

Der blev lukket af i forsvaret, og det gav ro på for Horsens, der dog ikke fik svaret tilbage inden pausen.

I anden halvleg fortsatte Horsens med at være godt med, og det virkede til, at AaB slækkede for meget på gassen.

Horsens formåede dog ikke at skabe særligt store chancer, men overtaget lignede længe noget, som kunne gøre ondt på AaB.

Med 18 minutter igen blev Thomas Kortegaard sat på banen til sin allersidste kamp, og han skulle få det værst tænkelige farvel, han kunne have forestillet sig.

For med 11 minutter igen satte AaB turboen på og lukkede kampen fuldstændig på et par farlige omstillinger.

Først strøg Patrick Olsen frem ad banen, og han fik så god tid, at han uprovokeret kunne sparke bolden i nettet fra feltkanten til 3-0.

Få minutter senere kom Lucas Andersen på bolden i feltet, og han lagde bolden fint til rette for Olsen i en lignende position, og så placerede han på smuk vis bolden i kassen igen.

Det tog fuldstændig pusten fra Horsens, der blot kunne se til, at AaB bragte sig yderligere foran efter et fremragende 5-0-mål, som Lucas Andersen til slut kunne lægge i rusen.

Undervejs kom Rasmus Thelander på banen for AaB, og han kan altså også nyde, at AaB nu er nummer fire i Superligaen med 10 point.

AC Horsens er nummer 11 med seks point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

ACH

0 - 5

AaB

10'
01
Lucas Andersen
Mål
13'
02
Jores Okore
Mål
79'
03
Patrick Olsen
Mål
82'
04
Patrick Olsen
Mål
84'
05
Lucas Andersen
Mål
Annonce

47 kommentarer

Se kommentarer
Annonce