

Efter en lidt vaklende start på foråret har Hvidovre atter fundet de suveræne takter frem i oprykningsspillet i 2. division, hvor traditionsklubben har kurs mod landets næstbedste række.
Her til eftermiddag skulle de rødblusede dog på en svær opgave, da varme Avarta ventede på fremmed græs.
Gæsterne har dog i Kim Aabech en rutineret herre, der stadig besidder stor kvalitet til trods for en fremskreden alder.
På hver sin side af pausen nettede offensivspilleren en enkelt gang, og så drog Hvidovre fra Avarta med en 2-0-sejr i bagagen.
Hvidovre topper dermed oprykningsspillet i 2. division med 32 point - ni flere end Næstved på andenpladsen, ligesom der er yderligere fire point ned til Jammerbugt og Marienlyst uden for oprykningspladserne.


Avarta
Hvidovre IF
CampoBet 2. division























