2025-12-09 20:55:00

AaB's transferplaner: Skal ikke gentage sig

AaB's sportschef John Møller forventer en roligt transfervindue, hvor fokus er på at fastholde den nuværende trup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB havde et hektisk transfervindue i sommer, hvor der var stor udskiftning. 

Ind kom Cornelius Olsson, Mikkel Kallesøe, Andreas Maarup, Adam Andersson, Kornelius Normann Hansen, Benjamin Tiedemann Hansen, Frederik Børsting og Markus Kaasa.

Ud røg Kasper Jørgensen, Mykian Jimenez, Aaron Seydel, Kasper Davidsen, Oumar Diakhité, Lars Karmer og Mathias Jørgensen.

Om ganske kort tid venter et nyt transfervindue for sportschef John Møller og co., men denne gang bliver der langt mindre aktivitet.

Det fortæller AaB-bossen til Bold.

- Vi skal have et roligere vindue end tidligere, hvor der røg mange ind og ud. Det håber vi ikke kommer til at gentage sig.

- For os handler det først og fremmest om, at vores spillergruppe og trænerteam er relativt nyt, så der er brug for tid på banen i opstarten, og derfor vil vi også gerne fastholde den gruppe, vi har.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AaB's transferplaner: Skal ikke gentage sig
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Vi kan godt mærke, at der er interesse for nogle af vores spillere, men det er ikke det, det handler om for os lige nu. Vi skal fastholde gruppen, så vi kan levere et stærkt forår.

Er der noget, du ’frygter’ i løbet af transfervinduet?

- Jeg ved ikke, om der er noget, jeg frygter. Opstår der noget, så håndterer vi det, men det primære er, at vi fastholder vores gruppe, og så glæder vi os til opstarten i januar og februar, så vi kan starte godt op i marts.  

Er der steder, hvor I gerne vil forstærke jer?

- Vi kigger, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu, fortæller John Møller afslutningsvis.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce