2. Division -Aarhus F. får 23-årig stopper som assistent
2020-08-27 17:55:42
Foto: Aarhus Fremad

Aarhus F. får 23-årig stopper som assistent

23-årige Mathias Damgaard bliver en del af trænerteamet for Aarhus Fremad, hvor midterforsvareren skal være assistent for Morten Dahm Kjærgaard. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Julian Nagelsmann fik megen omtale, da han som blot 33-årig cheftræner førte RB Leipzig til en Champions League-semifinale. 

Aarhus Fremad spiller godt nok på en lidt mindre scene, men til gengæld har de torsdag offentliggjort, at 23-årige Mathias Damgaard bliver spillende assistenttræner i klubben. 

Han bliver den anden assistent i klubben, der allerede har Martin Mikkelsen ansat som højre hånd for Morten Dahm Kjærgaard. 

-Jeg skal lære, og jeg skal være med til at udvikle det innovative miljø, vi har heroppe. Jeg kan godt lide at dykke ned i detaljerne i spillet, siger Damgaard til klubbens hjemmeside.

- Vi skal gøre hver en detalje, hvor vi kan præge dem, så sikker som mulig i forhold til at forbedre vores præstation på banen. Der er mange ting, man kan pille ved og gøre op med i fodbold.

Også cheftræneren ser frem til at få større glæde af Damgaards tanker og taktiske evner. 

- I den tid jeg har arbejdet tæt med Mathias, har jeg set stort potentiale i ham på mange områder. Først og fremmest som spiller, hvor han udfylder en stor og vigtig rolle og har meget at byde ind med, dernæst som en mand med stort potentiale indenfor det taktiske og strategiske område i forhold til et fodboldhold og klub. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, synes jeg, er rigtig interessant at gå igang med at videreudvikle på og gøre skarpere og bedre, så vi i fællesskab både kan løfte Mathias, trænergruppen og alt andet omkring klubben, siger Kjærgaard til klubbens hjemmeside. 

Aarhus Fremad indleder deres sæson lørdag, når de møder BK Frem på udebane.


Foto: Aarhus Fremad

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0