2022-10-04 14:16:10

Aarhus F. om manglende BIF-fans: Lyn fra en klar himmel

Aarhus Fremad-direktør Lars Kruse siger til bold.dk, at han ærgrer sig meget over, at der ikke kommer Brøndby-fans til pokalopgøret. Beslutningen kommer som et lyn fra en klar himmel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 10. runde

FT

AB

2 - 2

AAF

Aarhus Fremad havde set frem til et stort pokalbrag mod Brøndby IF i en sitrende kulisse, når de to mandskaber ramler ind i hinanden onsdag 19. oktober i pokalens tredje runde. 

Opgøret bliver dog uden Brøndby-fans, da Fodboldens Disciplinærinstans tirsdag har frataget 3F Superliga-klubbens ret til udefans i resten af 2022.

De manglende Brøndby-fans er noget, der ærgrer Aarhus Fremad-direktør Lars Kruse. Han siger til bold.dk, at beslutningen kommer som et lyn fra en klar himmel for Aarhus-klubben. 

- Jeg synes da, at det er ærgerligt. Fodbold er ikke sjovt, hvis man ikke har nogle at spille mod. Det er både som spiller og tilskuer. Det er jo altid megairriterende, at der sker noget, som man ikke selv har indflydelse over, og det går imod én. Der kommer lidt som lyn fra en klar himmel. 

- Jeg tænker bare over, hvordan i alverden skal vi have lige sikre, at det her krav bliver påbudt. Jeg tænker allermest, hvem der har ansvaret for det, siger Lars Kruse til bold.dk og fortsætter:

- Vi har ret mange Fremad-fans, der har måttet gå forgæves, på de her 1.500 billetter. Nu håber jeg også, at folk kan se, at vi har brug for støtte, og måske har lyst til at købe en billet, en øl og en pølse. Jeg håber, at tilskuerantallet bliver det samme. Estimatet var, at Brøndby ville komme med 1000. Så vi kunne godt tænke os, at vi kan vinde 1000 flere Fremad-fans. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Aarhus F. om manglende BIF-fans: Lyn fra en klar himmel
Foto: Foto Trine

Spildte kræfter

Aarhus Fremad-direktøren kan ikke sige noget, om 2. divisionsklubben kommer til at miste nogle indtægter ved de manglende Brøndby-fans. Det er dog ikke økonomien, der er i højsædet lige nu, siger Kruse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har set frem til den her kamp, men det er ikke kun på grund af økonomien. Jeg havde glædet mig at kunne give spillerne en oplevelse og spille over for et superaktivt publikum, med hvad alt det indebærer. 

- Vi har ikke afholdt nogle udgifter endnu, som er tabt. Der er mange skønne spildte kræfter hos blandt andet mig, og pyt med det, men der er også politiet. Brøndby har også været super aktive, men de her erfaringer må vi bare tage med til næste runde af pokalen, siger Lars Kruse til bold.dk.

Nu vil Aarhus Fremad forsøge at have fokus på det sportslige og tage fusen på favoritten, siger Kruse. 

Aarhus Fremad og Brøndby bliver spillet på Riisvangen klokken 14.30 onsdag 19. oktober. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 10. runde

FT

AB

2 - 2

AAF

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0