2. Division -Aarhus Fremad snupper tidligere EfB-talent
Foto: Aarhus Fremad
2020-02-05 16:41:01
Foto: Aarhus Fremad

Aarhus Fremad snupper tidligere EfB-talent

Det tidligere Esbjerg fB-talent Emil Obitsø, som senest har været i Kolding IF, er ny mand i Aarhus Fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aarhus Fremad er godt i gang med at samle talentfulde løsgængere op. Tirsdag lavede klubben en aftale med det tidligere FC Fredericia-talent Mathias Jacobsen, og onsdag er Emil Obitsø kommet til.

Den 23-årige allrounder med en fortid i Esbjerg fB's ungdomsafdeling havde kontraktudløb i 1. divisionsklubben Kolding IF ved årsskiftet og fik ikke forlænget, og efter en prøveperiode i Aarhus Fremad har han altså fået en aftale.

- Vi er i Aarhus Fremad glade for, at en spiller med den erfaring i 2. division - og senest også 1. division - vælger at afprøve mulighederne her hos os, siger cheftræner Morten Dahm Kjærgaard til klubbens hjemmeside.

- Emil er en dygtig venstrebenet forsvarsspiller, som kan dække hele fire positioner. Han har både erfaring med at spille regulær venstre back, wingback, som sidestopper i en trebackkæde og som almindelig stopper i en normal firebackkæde.

- Derfor er Emil også en spiller, der giver os mange muligheder. Han er tilmed en spiller, som er dygtig i sit offensive spil med bolden, og en som arbejder godt om sin egen akse og besidder en god fart. Emil er en moden og pligtopfyldende fyr, som har en god tilgang til sin fodbold og sin træning.

Emil Obitsø spillede i løbet af efteråret seks kampe for Kolding i den næstbedste række. I sidste sæson var han fast mand, da Kolding spillede sig til oprykning fra 2. division.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce