2022-01-17 15:52:36

AB henter dansk angriber i norske Øygarden

AB bekræfter mandag eftermiddag, at klubben har indgået en aftale med den danske angriber Christoffer Thrane, der skifter fra den norske klub Øygarden FK. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AB har styrket offensiven med den danske angriber Christoffer Thrane. 

Det bekræfter klubben mandag eftermiddag på sin hjemmeside.

Thrane skifter til 2. Divisionsklubben fra den norske klub Øygarden FK, der spiller i den tredje bedste række i Norge. 

Cheftræner i AB, Patrich Birch Braune, er glad for tilførslen af Christoffer Thrane. 

- At vi har fået den mulighed at hente Christoffer Thrane til AB, er vi super glade for. Christoffer er en spiller med en masse erfaring og har senest været i Norge, siger han ifølge klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

AB -AB henter dansk angriber i norske Øygarden
Foto: AB

Christoffer Thrane har tidligere spillet i klubber som Holbæk, Næstved og Slagelse. 

I sin tid hos sidstnævnte formåede han at score 29 mål i 53 kampe. 

Selv er Thrane glad for at få muligheden for at gøre sig til i AB. 

- Jeg synes, at AB er en spændende klub. Det er jo en traditionsklub med gode faciliteter, og det har også været med til at gøre det attraktivt for mig at komme til AB. Så er der også en ung og spændende trup med meget talent, siger han.

Christoffer Thrane er 26 år gammel.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce