




Det så mere end svært ud for Sønderjyske, da de gik til pause på Brøndby Stadion nede med 0-3.
Alligevel var gæsterne undervejs ikke langt fra at lave et vildt comeback mod de blågule.
Bubacarr Tambedou og Mohamed Haidara reducerede til 3-1 og 3-2 i anden halvleg, men mere blev det ikke til mandag aften.
- Da der er spillet 44 minutter, råber jeg til en af spillerne, at det handler om at komme til pause, så da de scorer det tredje, tænker jeg, at det er 'mission impossible'.
- Jeg siger i pausen, at vi ikke kan gemme os, og hvis vi prøver det, bliver det endnu sværere, så vi fik justeret nogle ting og fik sat en prop i.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg er utilfreds med vores udtryk, efter at de scorer deres første mål. Vi kæmper med det, og de moser os. Kunsten er at holde sig i live i de momenter, hvor vi lider, og derfor må vi aldrig indkassere målet til 3-0, for det gjorde det til et bjerg, der skulle bestiges, lød det fra den nye Sønderjyske-træner efter kampen til den fremmødte presse.
Han var til gengæld glad for den reaktion, Sønderjyske viste efter pausen.
- Den viser, vi har mere i os, og at vi har en god samhørighed, selvom der er mange nye på holdet. Men vi skal helst ikke derhen. Vi skal jo sørge for, at kampene er i live.
Fatah Abdirahman har fortsat til gode at vinde som Sønderjyske-træner.
Klubben fra Haderslev har et point efter fire kampe og ligger helt i bunden af Superligaen.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga
































