3F Superliga -Abildgaard vil presse Risgård og Würtz
2016-04-12 11:31:02
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Abildgaard vil presse Risgård og Würtz

Oliver Abildgaard lærer af rutinerede Kasper Risgård og Rasmus Würtz. Den unge midtbanespiller håber med tiden at kunne presse de to i kampen om spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB har i Rasmus Würtz og Kasper Risgård en af de mest rutinerede centrale midtbaner i Superligaen. Mere end 600 Superligakampe har de duoen tilsammen under bæltet, så de to er ikke sådan lige at afløse.

19-årige Oliver Abildgaard står dog klar i kulissen som afløser, og han har ved karantæner og skader i denne sæson vist, at han har et stort potentiale.

- Jeg skal ind og udfylde en defensiv rolle, når jeg erstatter Würtz, men jeg ser mig mere som Risgård-typen, altså en 8’er. Det er lidt uvant for mig at spille 6’eren, siger Abildgaard til bold.dk.

- Jeg skal tage ved lære af de to, og jeg har stor tålmodighed. Det skal jeg have, for når de rammer dagen, er det to af Danmarks bedste midtbanespillere. Men når jeg får chancen skal jeg vise, at jeg er god nok. Det bliver jeg også stille og roligt.

Lige nu er Abildgaard et stykke efter de to midtbanekolleger, men han arbejder på at nærme sig dem.

- Jeg er glad for, når jeg får chancen på grund af skader og karantæner, men målet er da at kunne prikke lidt til dem så de føler, at der er pres på bagfra, siger Abildgaard.

- Lige pludselig kommer min tid, det er jeg sikker på. Så må vi se, at det er alderdommen eller kvaliteten der gør, at jeg vipper dem af pinden.

I forhold til i efteråret ligner Abildgaard i foråret en spiller, der har fået bygget flere muskler på kroppen.

- Jeg har brugt noget tid i styrkerummet i vinter. Man skal have noget at stå imod med, og det har jeg fået nu, men der er stadig mere at bygge på, siger Abildgaard.

Abildgaard har i denne sæson fået fem starter og fem indhop i Superligaen.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce