Allsvenskan -Abou Ali scorede to i Sirius' vanvittige overtids-comeback
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-10-01 17:51:20
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Abou Ali scorede to i Sirius' vanvittige overtids-comeback

Wessam Abou Ali scorede to mål, da IK Sirius vendte 0-2 til 3-2 i dommerens tillægstid mod Degerfors IF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 25. runde

FT

SIR

3 - 2

DEG

45'
01
Rasmus Örqvist
Mål
58'
02
Diego Campos
Mål
90'
12
Wessam Abou Ali
Mål
90'
22
Wessam Abou Ali
Mål
90'
32
Herman Sjögrell
Mål

IK Sirius og Wessam Abou Ali skulle søndag møde Degerfors IF, som inden kampstart lå på en 15.-plads. 

Abou Ali var som vanligt med fra start, men han kunne intet stille op på Degerfors åbningsmål.

I tillægstiden til første halvleg fik udeholdet et hjørnespark, som blev sparket mod forreste stolpe. 

Her blev bolden forlænget mod det bagerste område, men bolden ramte overliggeren og dumpede ned for fødderne af Rasmus Örqvist, der nærmest ikke kunne brænde. 

1-0 til Degerfors, og den stilling holdt til pausen.

Faktisk holdt den helt indtil en times spil, hvor gæsterne endnu en gang viste sig farlige på hjørnespark. 

Denne gang blev hjørnesparket taget kort til Sebastian Ohlsson, der stod på kanten af frimærket. 

Ohlsson sendte bolden på tværs til Diego Campos, som fra kanten af buen sendte et vidunderligt spark op i det venstre målhjørne. 

Derfor lignede det længe, at Degerfors skulle indkassere et nederlag på hjemmebane, men Wessam Abou Ali ville det anderledes. 

I dommerens første tillægsminut smækkede Aron Bjarnason et indlæg mod bagerste stang, og her dukkede Abou Ali op og pandede reduceringen i hus. 

Det bragte tænding i opgøret, og den danske angriber fik blod på tanden. 

Og i dommerens femte tillægsminut skete en identisk situation. Denne gang kom indlægget blot fra Sirius' højre side, men fri foran mål kunne en springende Abou Ali score til 2-2. 

Ekstatiske scener, men det kunne godt blive vildere. 

For i det ottende tillægsminut havnede en returbold for fødderne af Herman Sjögrell, der med et vanvittigt spark sendte kuglen gennem venner og fjender i Degerfors-feltet og op i krogen til 3-2. 

Målet var Sjögrells første i Allsvenskaen, og hvilket et af slagsen. 

Dermed sikrede Sirius på mirakuløs vis alle tre point, mens Degerfors må rejse hjem uden et eneste. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 25. runde

FT

SIR

3 - 2

DEG

45'
01
Rasmus Örqvist
Mål
58'
02
Diego Campos
Mål
90'
12
Wessam Abou Ali
Mål
90'
22
Wessam Abou Ali
Mål
90'
32
Herman Sjögrell
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce