2025-08-05 08:00:00

AC begejstret for svensk hjælp: Klar fordel før FCK-brag

Rivaliseringen mellem Malmö og FC København er ikke bare medieskabt, og mens FCK ifølge Anders Christiansen er favorit til CL-kampene, ser han en stor fordel i svensk detalje. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Det er ikke mange kilometer, som skiller Eleda Stadion i Malmø fra Parken i København, men de næste to tirsdage vil en af klubberne, i hvert fald på kort sigt, kunne lægge afstand til rivalen.

Malmö FF og FC København er i direkte duel om en plads i Champions League-playoff og at holde liv i drømmen om en plads i verdens fineste klubturnering.

Der findes få kampe, som spillerne i de to klubber hellere vil spille. En af disse er Malmö-anfører Anders Christiansen, men til sin store ærgrelse kommer han ikke i kamp, da en skade holder ham ude af de vigtige brag.

- Hold kæft, den gør ondt, mand. 

- Nu er det otte-ni uger siden, jeg blev skadet i pokalfinalen, og jeg nyder alle kampe, vi spiller, især her i slutningen af karrieren, hvor man virkelig gerne vil have det hele med, men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at denne periode med Allsvenskan og Europa ikke både er den mest intense og sjove periode på sæsonen, og derfor også den værste at gå glip af.

- Det er det værst tænkelige tidspunkt at sidde ude med en skade, og et par sindssygt vigtige kamp mod FC København gør det bestemt ikke sjovere. 

- Jeg har intet forhold til FCK, men når man repræsenterer så stor en klub som Malmö og ved, hvor meget disse kampe betyder for klubben og vores fans, vil man gerne gøre alt for at være en del af det og gøre en forskel. Så den gør ondt, siger den danske Malmö-anfører til Bold. 

Der er på forhånd lagt op til et par store brag, når de to skandinaviske topklubber tørner sammen den kommende uges tid.

Stemningen mellem klubbernes tilhængere er på frysepunktet, og Jens Stryger Larsen med Brøndby-fortid skabte overskrifter, da han i sidste uge erklærede sit had til FCK. 

Men hvor stor er rivaliseringen mellem klubberne egentlig? Fylder den i trupperne, eller er den medieskabt?