Danmark -AC Horsens henter Gemmer og udlejer ham
2019-08-27 09:06:31
Foto: AC Horsens

AC Horsens henter Gemmer og udlejer ham

AC Horsens skriver med Jonas Gemmer og udlejer ham til Kolding IF i resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AC Horsens forstærker sig med en gammel kending i form af midtbanespilleren Jonas Gemmer - og udlejer ham til Kolding IF.

Den 23-årige midtbanemand har trænet med i klubben på det seneste, efter han forlod Fremad Amager denne sommer.

Nu har han fået en treårig aftale i Horsens, men først og fremmest bliver han udlejet til Kolding IF i 1. division for resten af sæsonen.

- Vi havde glæde af Jonas Gemmer i halvandet år, og han gjorde et rigtig fint indtryk med sine fodboldmæssige færdigheder og gode menneskelige kvaliteter, siger manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

- Han har været ude med en skade i en længere periode, men han er vendt stærkt tilbage, og nu mangler han at spille kampe. Det får han mulighed for i Kolding IF, hvor han vil udvikle sig yderligere, og vi får en fremragende spiller tilbage om et års tid.

- Vi har store forventninger til Gemmer og glæder os til at arbejde med ham på daglig basis, siger Henriksen.

Jonas Gemmer har tidligere spillet halvandet år i AC Horsens, hvor det blev til 40 kampe og tre mål.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce