For anden dag i træk har AC Horsens tilføjet ungt talent til klubben.
Lørdag morgen blev den gambiske angriber Omar Jarju præsenteret i klubben.
Og i dag er det så midtbanespiller Odilon Kouassi, der kan tiltræde De Gule.
Den 18-årige ivorianer har allerede spillet en del seniorfodbold for FC OSA i hjemlandet, ligesom han er noteret for flere landskampe på ungdomsniveau.
AC Horsens beretter at de har landet Kouassi efter skarp konkurrence fra unavngivne klubber i Europa.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubbens direktør, Kristian Nielsen, havde følgende at sige om tilgangen af Kouassi:
- Vi er både glade for og stolte over, at Kouassi har valgt at fortsætte karrieren i AC Horsens, for vi var i skarp konkurrence med andre europæiske klubber, der også jagtede hans underskrift.
- Han er en teknisk dygtig midtbanespiller, der selvfølgelig skal igennem en tilvænningsperiode, men han er mentalt stærk, og der er ingen tvivl om, at han bliver en gevinst for os.
- Han er allerede en dygtig spiller, men han er kun 18 år og har et kæmpe potentiale, som vi sammen skal forløse i vores gode miljø, siger AC Horsens-direktøren til klubbens hjemmeside.
Kouassi har fået en kontrakt frem til sommeren 2028.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga


























